Posts in Tema: Vanitas
Forfængelighed, forfængelighed.

Tekst af Isabel Sidenius

Memento mori, lød den eksistentielle påmindelse fra barokken, der betyder ’husk, at du skal dø’. Følgende tekst vil give en skildring af den forfængelighed der prægede den barokke tidsånd, og hvordan denne kom til udtryk i deres æstetik. Dertil vil denne historiske periode og nogle af dens problemstillinger perspektiveres til vores samtid og den forfængelighed, der eksisterer i dag, og som vi blandt andet oplever igennem massemedierne og deres påvirkning og fordrejning af virkeligheden.

Read More
CRISPR - Fremtiden er her

Af Amanda Aaboe Bell

Videnskaben forbløffer til stadighed menneskeheden, når nye opdagelser udvider rammerne for, hvad vi anser for muligt. CRISPR er et eksempel på en opdagelse, der er i rivende udvikling, og som har potentiale til at ændre menneskehedens historie og vores alles fremtid. Det lyder dramatisk, og det er det også. Lad os et øjeblik dykke ned i, hvad CRISPR er for en størrelse, og hvilke døre opdagelsen har åbnet for os.

Read More
Nekrolog: Læsesalen Øster Farimagsgade 2A

Af Amanda Lambæk, stud.psych.

Et helt unikt fagligt og socialt samlingspunkt for psykologistuderende på Københavns Universitet er gået tabt. Læsesalen på Øster Farimagsgade 2A blev torsdag d. 30. marts 2017 nedlagt efter kort tids varsel. Godt en uge efter, at beslutningen om nedlæggelsen blev annonceret, var læsesalen tømt for studerende og stedet blev straks forvandlet til en byggeplads.

Read More
The picture of Dorian Gray - Victoriatidens gotik og Freuds unheimliche

Af Inger Lund Michelsen

"Han lod blikket glide ned over portrættet og snappede efter vejret. Farverne, formerne og konturerne sprang ham i øjnene og fik ham til at træde et skridt tilbage i overvældet forbavselse. De gyldne krøllede lokker svøbte sig i kærlig omfavnelse omkring det marmorhvide ansigt og den unge uspolerede hud. De blå øjne med et blik der var åbent og uskyldigt gennemborede hans eget, og genkendelsen skyllede ind over ham, og bundfæstede sig sekund for sekund, hvor han ikke kunne tage øjnene fra portrættet. Det var som om han så sig selv for allerførste gang, og alt han så var skønhed.”

Read More
Tæt på døden og tilbage igen - et interview med Peter Elsass

Af Karen Damgaard og Anne Marie Kristensen

Peter Elsass er professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han stadig er at finde på forelæsningsrækken i klinisk psykologi. Hans hals blev i januar 2014 angrebet af nekrotiserende fasciitis; en sjælden dræberbakterie, der spiser alt bindevæv, den kommer i nærheden af. Han gennemgik tre operationer og tilbragte tre uger i respirator; det meste af tiden var han i koma, og flere gange var situationen så kritisk, at han var ved at dø. De fem måneder, Elsass var indlagt, beskriver han som sine allermest ensomme - men samtidig gav de ham en spirituel åbenbaring til den gode ensomhed

Read More