Ayahuasca - fra et videnskabeligt perspektiv

akademia-logo.jpg

Tekst af Laya K. Pätzold, stud.psych. 
Illustration af Elvira Hallengren, stud.psych

Ayahuasca

Ayahuasca er en brunlig og ildelugtende plante-te, som fremkalder en forandret bevidsthedstilstand. Det er et såkaldt enteogen, som har været anvendt i rituel kontekst i Amazonas-regionen i tusindvis af år. Denne artikel er baseret på min bacheloropgave om ayahuasca og dets værdi i behandling af psykopatologiske tilstande som f.eks. afhængighed og depression. Jeg har her udeladt mange ”tekniske” detaljer samt litteraturhenvisninger. Kontakt mig gerne, hvis du interesserer dig for den slags.  

Ordet ayahuasca kommer fra quechua og oversat til engelsk betyder det ”vine of the soul” eller ”liana of the spirits” (aya = sjæl, ånd, krop, lig; wasca = lian, reb, ranke). Ayahuasca fremstilles ved et sammenkog af to planter - lianen Banisteriopsis caapi (b.caapi) og bladene fra chakruna-busken (psychotria viridis). Ayahuasca kendes også under navne som Yagé, Vegetal, Daime, Caapi og La Medicina.

Screen Shot 2017-10-25 at 14.59.08.png

Hvad indeholder ayahuasca?

De psykoaktive indholdsstoffer er N,N-dimethyltryptamine (DMT) fra chacruna-busken samt i mindre grad harmala-al-kaloider som harmine, tetrahydroharmine og harmaline fra lianen b.caapi. DMT er et tryptamin-alkaloid, dvs. et stofskifte-produkt, som forekommer naturligt i mange planter samt alle pattedyr og dermed også den menneskelige krop.

DMT er inaktivt, når det indtages oralt, da det hurtigt bliver nedbrudt via monoamino-oxidase (MAO), dvs. af enzymer i maven og leveren. I ayahuasca koges det sammen med lianen b.caapi, som indeholder naturlige MAO-hæmmere, således at DMT ikke bliver nedbrudt og kan optages.

Fordi DMT og MAO-hæmmere forekommer naturligt i mange planter, koges også andre planter til såkaldte ”ayahuasca analoger”. Denne artikel beskæftiger sig ikke med disse. Den beskæftiger sig heller ikke med syntetiske tryptaminer, hvis virkning er anderledes, og som kan føre til svære forgiftninger.

Screen Shot 2017-10-25 at 14.59.16.png

Endogent DMT

(Endogent betyder ”opstået/fremstillet inde(fra)”)
DMT er et psykoaktivt alkaloid, som forekommer naturligt i kroppen, og som bliver frigivet i pinealkirtlen. Men hvorfor indeholder vores krop DMT? Det korte svar er: Man ved det ikke. Det lange svar er: I 1960erne mistænkte man det for at spille en rolle ifm. psykoser. Da man senere forkastede denne teori, betragtede man det som et ubetydeligt metabolisk biprodukt. I dag mener en del forskere, at endogent DMT bl.a. spiller en fysiologisk rolle i genskabelsen af homøostase ved stresssituationer i kraft af en angst-løsende, afslappende og beroligende virkning. Andre forskere mener, at det også kan have betydning for drømme og naturlige forandrede bevidsthedstilstande som f.eks. ved spirituelle eller religiøse oplevelser. Og eftersom DMT ikke kun findes i hjernen og nervesystemet, men derimod i mange celler i mennesker og dyr, antager man i dag, at det kan have vigtige funktioner ud over dets effekt på nervesystemet og bevidstheden. DMT spiller muligvis en universal rolle i cellulære beskyttelsesmekanismer, regeneration og immunitet, og der peges endvidere på en anti-inflammatorisk funktion.

Screen Shot 2017-10-25 at 14.59.23.png

Hvem og hvorfor bruges det?

Ayahuasca bruges i Amazonas og Andes regionen som et traditionelt element i shamanisme bl.a. til at facilitere helbredelse samt til at opnå spirituelle oplevelser og indsigt.

I Brasilien og en række andre lande (bl.a. USA, Holland, Spanien og Danmark) bliver det også brugt som sakramente i synkretiske kirker. Synkretisme er syntesen af forskellige trosretninger, filosofier eller verdensanskuelser. Disse kirker er primært kristne, men inkluderer aspekter fra andre teologiske og mystiske traditioner. De mest kendte er União do Vegetal (UDV) og Santo Daime.

Ayahuasca anvendes også i terapeutisk sammenhæng, f.eks. i Takiwasi centeret i Peru, som ledes af den franskfødte læge Jaques Mabit. Takiwasi har siden 1992 fungeret som et rehabiliteringscenter for stofafhængige og kan fremvise resultater, som overgår traditionelle vestlige afvænningsprogrammer (www.takiwasi.com). Ayahuasca har også vist sig effektiv ifm. bl.a. depression og PTSD.

Hvordan foregår et ayahuasca-ritual?

Deltagerne faster inden ayahuasca-ceremonien. Ritualet foregår ofte om aftenen og varer så længe som den psykoaktive effekt, dvs. ca. 3-4 timer. Ayahuasca bruges i forskellige spirituelle sammenhænge, og udformningen af ritualet varierer derfor en del. Ceremonien finder dog altid sted under kyndig vejledning. Ofte er der regler for forberedelse f.eks. afholdelse fra alkohol og andre stoffer. Deltagerne har et specifikt formål eller en intention (bøn), som de arbejder med i dagene op til og under selve ceremonien. Under ritualet er gruppen fysisk i samme lokale.

Hvor ofte?

I terapeutisk sammenhæng indtages ayahuasca kun få gange. I religiøs sammenhæng kan ceremonien sammenlignes med gudstjenester, som medlemmerne regelmæssigt deltager i, typisk hver anden uge. Netop derfor vælger man ofte Santo Daime eller UDV medlemmer i langtidsstudier til at undersøge effekten af regelmæssigt brug.

Hvordan virker det?

Effekten indtræder efter ca. 30-45 min i form af en forandret bevidsthedstilstand. Forandrede bevidsthedstilstande er tilstande, som adskiller sig fra vores almindelige, vågne bevidsthed, men mange er så velkendte, at vi ikke kalder dem for forandrede bevidsthedstilstande. F.eks. kan vores tilstand ændres gennem stoffer som koffein, alkohol, medicin m.m. Vores tilstand kan også ændres på naturlige måder, f.eks. gennem en oplevelse af flow, intense følelser, søvnunderskud osv. Andre forandrede bevidsthedstilstande er f.eks. drømme, søvn, meditation og afspænding. Ayahuasca kan nok bedst sammenlignes med meditation.

Under en ayahuasca-meditation er man typisk klar og bevidst med intakt tankeevne, hukommelse og dømmekraft (i modsætning til f.eks. alkohol). Glemte minder kan dukke op, ligesom der kan forekomme synæstesi og visuelle oplevelser med lukkede øjne. Spirituelle oplevelser og personlige indsigter er udbredte, f.eks. indsigter i maladaptive handlemønstre og dysfunktionelle områder af ens liv. Dette kan umiddelbart være smertefuldt, men indeholder et stort potentiale ift. frigørelse/heling. Dette aspekt kan sammenlignes med psykoterapi, som også til tider kan opleves som smertefuldt og hårdt indre arbejde. Forskellen er dog, at indsigter ifm. ayahuasca ikke nødvendigvis foregår (kun) på det mentale plan, og at de kommer indefra, dvs. fra vedkommende selv, i stedet for at være medieret via en anden person (terapeut).

Fysiske virkninger kan være en let stigning i åndedrætshastighed og blodtryk, udvidede pupiller, en oplevelse af varme eller kulde samt kvalme, opkast og diarré. Nogle tekster betegner de sidste som bivirkninger, men i traditionel kontekst anses de for terapeutiske udrensninger. Generelt er man under hele forløbet bevidst om, at effekterne er forårsaget af den indtagne substans, og at de er forbigående.

Effekter på hjernen

Der er bl.a. gennemført EEG, SPECT og fMRI studier for at kortlægge ayahuascas akutte effekt på hjernen. Ayahuasca aktiverer hjerneregioner, som er blevet sat i forbindelse med hukommelse, somatisk bevidsthed, følelsesmæssig ophidselse, emotionsbearbejdning og introspektion. Ayahuascas terapeutiske potentiale anses af nogle forskere for at være knyttet til denne aktivering af bl.a. episodisk hukommelse og opmærksomhed på følelser og indre processer.

Et fMRI studie fra 2015 fandt, at ayahuasca mindsker aktiviteten i hjernens default mode network (DMN), hvilket er interessant, da dette netværk ofte er overaktivt hos depressive mennesker. Nedgang i aktivitet i DMN er set ifm. meditative tilstande og forbindes med koncentration, introspektion, selviagttagelse samt reduceret rumination og tankeflugt (mind-wandering).

EEG studier har fundet en generel aktivering samt en to-fasisk effekt med bl.a. øget gamma aktivitet. Lignende er tidligere fundet ifm. avanceret meditation og klare drømme (lucid dreaming). Stigning i gamma aktivitet er også set ifm. spontane indsigter. Spontane indsigter er et tema, som ofte optræder i kvalitative undersøgelser af ayahuasca-oplevelsen.

Langtidseffekt på hjernen

Et studie af langtidsbrugere har fokuseret på strukturelle ændringer i hjernen og fandt en fortykkelse i anterior cingulate cortex (ACC), som spiller en rolle i bl.a. eksekutive funktioner og opmærksomhed. Det knyttes til brugernes gode resultater i kognitive og neuropsykologiske tests. Man har også fundet en fortynding i posterior cingulate cortex (PCC), som er en central del af det tidligere nævnte DMN og som typisk viser en anti-korreleret aktivitet til ACC. Denne forandring sættes i forbindelse med testresultater, som viste holdnings- og personlig-hedsændringer, som f.eks. færre pessimistiske bekymringer og materialistiske værdier og højere værdier i selv-transcendens. Selvtranscendens er nært beslægtet med trækket åbenhed (fra Big Five) og knyttet til spiritualitet og religiøsitet. Ifølge studiet ser det ud som om langtidsbrug af ayahuasca kan føre til forandringer i hjernen, som står i forbindelse med positive personlighedsforandringer.

Mystik

Historisk set har psykiatrien og psykologien haft et issue med religion siden Freud kaldte det for neurotisk. Også i dag vil nogle gerne afskrive religiøse/spirituelle/mystiske (kært barn har mange navn) oplevelser som hallucinationer og sygdoms-symptomer. Men helt så enkelt er det ikke.

Ifølge Gads Psykologi Leksikon (2010) er religiøse oplevelser meget udbredte. Og det er åbenbart ikke et nyt fænomen. I det klassiske religionspsykologiske værk The Varieties of Religious Experience fra 1902 kalder William James dem ”surely far from being uncommon”. Religiøse erfaringer betragtes som et almenmenneskeligt potentiale og kan opstå spontant eller ifm. bøn, sang, meditation osv. Religionsfænomenologisk er de religionens væsen og ifølge James har personlig religiøsitet ”its root and centre in mystical states of consciousness”. Jeg vil ikke her gå nærmere ind i dette store tema, men vil blot nævne, at disse erfaringer kan have meget forskellig intensitet og udtryksform samt at de kan være transformerende og helbredende. Mht. ayahuasca er bl.a. en artikel af religionsprofessor Barnard interessant. Han betegner Santo Daime kirken som en ”modern day mystery school” og finder de forandrede bevidsthedstilstande, som opleves under kirkens ceremonier, identiske med klassiske mystiske oplevelser.

Terapeutisk potentiale

Dette er en kort oprids af nogle teorier om, hvorfor ayahuasca er terapeutisk virksom ved psykopatologi som f.eks. afhængighed og depression. Den første bygger på dets biokemiske virkning. Ayahuasca indeholder MAO-hæmmere og virker desuden som en 5-HT agonist. Dog er dets biokemiske effekt kortvarig og ayahuasca gives ofte kun få gange. Teori nummer to handler om neuroplasticitet, som ayahuasca stimulerer på flere måder. Neuroplasticitet er et frækt ord for ”forandring”, som kræves for f.eks. at forlade maladaptive eller selvdestruktive vaner, automatiske reaktioner (betinget respons) og tvangshandlinger samt til at indlære nye strategier og handlemønstre. Nummer tre er en psykologisk teori, som går ud på, at ayahuascas effekt på hjernen muliggør en genoplevelse og genbearbejdning af vigtige og emotionelt ladede minder og evt. traumer, som ofte ligger i baggrunden af de aktuelle problemer med afhængighed og anden psykopatologi. Den forandrede bevidsthedstilstand, som ayahuasca fremkalder, tillader desuden, at vaner og automatiske reaktioner kan blive bevidstgjort og bearbejdet. Deltagere fortæller også om indsigter i oprindelse og funktion af disse reaktioner og andre indsigter, som stimulerer personlig udvikling. Der nævnes f.eks. indsigter i konsekvenserne af ens stofbrug. Dette beskrives ofte som smertefuldt eller som et intensivt arbejde, der er fysisk og psykisk krævende.

Den sidste teori vedrører de spirituelle aspekter, som ofte anføres som de vigtigste i helbredelsesprocessen. Man bruger her også udtrykket transcendent dvs. det, som overskrider grænserne af det almindelige og det kendte. Disse oplevelser kan som tidligere nævnt have forskellig udtryksform, men opleves ofte som afgørende for helingen. (De er forresten også et vigtigt fundament i koncepter som Anonyme Alkoholikere.)

Screen Shot 2017-10-25 at 14.59.39.png

1. Ikke en silver bullet

Ayahuasca er ikke et universelt vidundermiddel. For det første frarådes ayahuasca oftest for mennesker med dissociations eller psykose-problematikker, og for det andet er det som udgangspunkt kontraindiceret, hvis vedkommende indtager psykofarmaka. Desuden kræver det, at den interesserede er motiveret til et indre arbejde, som kan være krævende. Når dette er sagt, skal det fremhæves, at ayahuasca har vist sig særdeles effektivt mod såkaldt behandlingsresistent depression og angst, dvs. hvor gængse metoder ikke har kunnet give bedring. Der er også gode resultater selv ved komplekse komorbide problematikker og hos afhængige med blandingsmisbrug og multiple mislykkede afvænningsforsøg.

2. Er det farligt?

Nej. Kliniske forsøg har vist, at de akutte fysiologiske effekter (på blodtryk o.l.) er milde og betragtes som ufarlige. Der findes flere undersøgelser af brugernes fysiske, psykiske, emotionelle, sociale og kognitive sundhed. I nogle forsøg undersøgte man brugerne under eller direkte efter den akutte påvirkning, mens andre er pro- eller retrospektive langtidsstudier. Resultaterne er, at ayahuasca hverken fører til afhængighed eller til negative effekter. Tværtimod har man bl.a. set forbedret livskvalitet, færre smerter, bedre psykisk helbred, samt kognitive, eksistentielle og religiøse gavnlige virkninger. Dog skal det nævnes, at mange studier er udført i meget strukturerede sammenhænge med folk fra synkretiske kirker. Her er screening af potentielle medlemmer, vejledning under ceremonien og efterbearbejdning en selvfølge. For at sige det direkte: du kan ikke forvente de samme gavnlige virkninger, hvis du drikker din hjemmelavede ayahuasca alene eller sammen med andre, som heller ikke har nogen ekspertise.

Set, setting og kvalificeret vejledning er meget vigtige, når man har med enteogener, og i det hele taget med psykoaktive substanser, at gøre. Ellers kan de føre til meget ubehagelige oplevelser. Dog vil jeg for en god ordens skyld bemærke, at man (i modsætning til f.eks. alkohol, nikotin, paracetamol m.m.) ikke kan dø af en overdosis. En overdreven stor indtagelse ville desuden ifølge eksperter hurtigt føre til opkast, da visse indholds-stoffer i ayahuasca i høje doser har en stærkt kvalmefremkaldende effekt.

3. Beware of fake shamans!

Der findes i dag en decideret ayahuasca-turisme til Sydamerika, og mens de fleste turister får en god oplevelse, er der desværre også nogle, som ender i hænder på fuskere og falske shamaner. Der er også set tilfælde, hvor den serverede ”ayahuasca” var blandet med andre psykoaktive planter, f.eks. fra natskyggefamilien. En sådan blanding kan føre til traumatiske oplevelser og/eller være fysiologisk farlig.

4. Er ayahuasca legalt i Danmark?

DMT er af sundhedsstyrelsen opført på en liste med stoffer, som kun må bruges ifm. forskning og som receptpligtig medicin. DMT må dermed ikke importeres eller bruges uden speciel tilladelse. Ayahuasca er som sådan ikke forbudt i Danmark, men eftersom det indeholder en lille mængde DMT, er det underlagt den samme lovgivning.

Helt generelt kan man sige, at lovgivning og politik ikke nødvendigvis hænger sammen med de reelle farer ved et stof, som to artikler fra hhv. 2010 og 2015 bekræfter. Her rangerer internationale rusmiddel-eksperter 20 legale og illegale stoffer efter deres risikoprofil. Hvis du ikke gider læse artiklerne, kan du få listen præsenteret af psykiater og hjerneforsker David Erritzøe og psykiater og rusmiddel-ekspert Henrik Rindom. Programmet hedder DR3 på stoffer – Afsløringen, og du finder det på Mediestream.

Udblik

Ayahuasca er et relativt ungt forskningsfelt, og forskningen bliver i mange lande besværliggjort af juridiske klassificeringer. Alligevel tror jeg, at der kommer en opblomstring, ligesom det også er tilfældet med forskning i det psykoaktive enteogen psilocybin. Der er i de senere år gennemført studier med psilo-cybin i bl.a. USA og England og dr. David Erritzøe gennemførte sidste år et studie med psilocybin mod behandlingsresistent depression med meget lovende resultater. Han er pt. i gang med et forsøg med intravenøs DMT.

Det er også værd at påpege, at ayahuasca er del af spirituelle/religiøse traditioner og ikke kan ses som ’terapi’ i gængse forstand eller sidestilles med farmakologisk behandling. Virkningsmekanismen er ganske anderledes, og hvis den terapeutiske effekt er i fokus, indtages ayahuasca ofte kun få gange, mens patienter i behandling med psykofarmaka typisk tager medicin dagligt over lang tid.

Ayahuasca (og andre enteogener) repræsenterer et anderledes terapeutisk paradigme, som muligvis bygger på et større verdensbillede end vi er vant til. Desuden kræver enteogen-assisteret behandling interesse, motivation og åbenhed fra patienten, og det udfordrer alle involveredes ”plejer”.