En feltrapport fra gensynet med min ekskærestes bedste ven

Af Maria Lund Sørensen, stud.psych.

Fotos af Malte Klarskov

Illustration af Marie Fæste, stud.psych.

Som nyligt single og første-gangs-dater i København har jeg sat mig for at undersøge fænomenet “akavethed”. I skyggen af mit heartbreak og i lyset af ham den nye, som jeg gerne vil have, men som det måske er lidt tidligt at begynde at elske, kaster jeg mig ud i noget helt nyt; jeg har valgt at bruge min krop og mit nærvær som feltarbejder i et fænomenologisk interview.

Det er som om, at alle mine gamle situationships kan lugte, at jeg er blevet single. Noget med rovdyr, feromoner, brunst og så videre. Men i hvert fald fik jeg selv en fisk på krogen, da jeg postede en selfie i min story på Instagram, og min ekskærestes bedste ven så sit snit. For kontekstens skyld er denne eks en meget gammel eks som var god til at gaslighte, og som begyndte at date en pige ved næsten samme navn som mig, ugen efter vi gik fra hinanden. Som modtræk tog jeg på en enkelt, ikke så succesfuld date med hans bedste ven, William [pseudonym], som nu viser sit ansigt igen. Han var sød, og den nævnte date foregik for fire år siden - og sluttede med, at jeg blev hentet af min bedste veninde, som lige nøjagtigt nåede at se, at jeg undveg Williams farvelkys.

Selvom jeg er helt grøn i den københavnske dating-sfære, har jeg alligevel luret, at gåture er dét, man gør. Dejligt uforpligtende og med muligheden for, at man kan gå alle mulige steder hen. Rundt om søerne, ud efter en øl, hjem til dig, hjem til mig. Så vi gik en tur, og da vi sad ved Prismen på Holmbladsgade, besluttede jeg mig for at udføre et fænomenologisk interview på ham.

Jeg havde forberedt mig hjemmefra, faktisk, og havde sågar udformet en interviewguide. Jeg valgte først at gøre min informant opmærksom på set-uppet på dagen for at fremprovokere en grad af akavethed, eller måske endda en grad af ubehag (dårlig interview-etik? Sorry. Har ikke haft kval endnu). Egentligt syntes jeg kun, det var fair, at få William til at svede lidt, for han havde glemt at stå af bussen i tide, og var derfor kommet næsten en time for sent.

For at kridte banen op, valgte jeg at trække trådene tilbage til vores første date, samme tid på året, for fire år siden.