Tiden og ånden da Indput blev til 

Af Henning Pape og Niels Mohr, medstiftere af Indput 
Juni 2019

"Bryd professorvældet! Medbestemmelse nu!"

…stod der på en husgavl i Studiegården den 21. marts 1968, hvor de psykologistuderendes fagråd havde indkaldt til demonstration. De studerende var utilfredse med de umoderne undervisningsformer og det forældede pensum samt den antikverede kultur, der herskede på universitetet og specielt på Psykologisk Laboratorium. Burning Red Ivanhoe spillede, og der blev holdt taler, hvor de tilstedeværende blev opfordret til at sprede og diskutere budskabet blandt alle studerende på deres respektive trin.

Den 19. april samledes et par hundrede psykologistuderende i "Større Juridisk Øvelsessal", hvor de efter en længere diskussion besluttede at besætte Psykologisk Laboratorium. De store, stive træbænke i salen blev slæbt fra første sal op ad trappen til øverste etage, hvor de blokerede indgangen til Psykologisk Laboratorium. Rektor Mogens Fog var en besindig mand – og i øvrigt næppe helt uforstående overfor oprøret – så han accepterede at forhandle med de psykologistuderende. Fagrådet havde nedlagt sig selv, og det var nu stormøderne, der udpegede forhandlerne og lagde strategien. Forhandlerne pendlede mellem rektors kontor og stormøderne, hvor der var stor deltagelse og entusiasme. Det lykkedes at få oprettet et studienævn, som blev det øverste besluttende organ vedrørende alle studie-sager, dvs. pensum, undervisningsformer, eksaminer m.v. Det blev sammensat af 50 % lærere og 50 % studerende. Siden kom institutrådet til med 33% studerende. Det behandlede sager om forskning, ansættelser, økonomi m.v. Også fakultet og konsistorium fik 33 % medbestemmelse.

Ungdomsoprøret såvel som studenteroprøret var først og fremmest et antiautoritært opgør. "Don't follow leaders". Det var i en tid, hvor den økonomiske vækst var eksploderet og velfærdssamfundet slået igennem, så nu skulle man tro, at alle var tilfredse. Men det var netop nu, at der var plads til den menneskelige frigørelse. De autoritære styreformer og stive hierarkiske systemer trængte til udskiftning, samfundet var til for menneskets skyld og ikke omvendt. Mennesket skulle frigøre sig for "kulturens byrde" og fremmedgørelse, og udfolde sig i overensstemmelse med sig selv. "Lad 100 blomster blomstre". Det var en periode, hvor mangfoldige alternative og frigørende livsformer og ideer blev afprøvet. De hashrygende hippier, provoerne, rødstrømperne, kollektivisterne, zenbuddhisterne, men også politisk orienterede grupper som fredsbevægelsen og vietnamkampagnen, udfordrede autoriteterne og de borgerlige normer. Mændene lod håret gro og holdt op med at barbere sig. Kvinderne smed BH'en. Moden fik frit spil: fra trompetbukser og Sergeant Pepper kostumer til lasede cowboybukser, islandske sweaters og afghanerpelse. Folk begyndte at sige DU og ikke DE til hinanden. Slumstormerne besatte tomme huse på Nørrebro, andre flyttede i kollektiv, heraf nogle på landet, hvor de dyrkede deres egne økologiske grøntsager og spandt deres uldgarn selv. Thy-lejren var et større projekt, der startede i 1970 og Christiania blev besat i 1971. Tvindskolen startede i 1972 og begyndte bl.a. at bygge den berømte vindmølle, som blev prototypen til den moderne vindmølleindustri. Her startede også den mere eller mindre populære Rejsende Højskole, inspireret af Maos ideer.Ikke alt var lige smukt – det var også i denne periode, at de "bevidsthedsudvidende" stoffer, narkotikaen, gjorde sit indtog i Danmark (og andre lande). Rockmusikken med de legendariske bands som Beatles, Rolling Stones, Doors m.fl. som ikoner var en uundgåelig del af og inspirationskilde til ungdomsoprøret og spillede en stor rolle som samlende element for bevægelserne. Roskildefestivalen startede i 1971, inspireret af Woodstock i USA.

Studenteroprøret var en udløber af ungdomsoprøret, der hurtigt bredte sig til det meste af universitetet og andre steder (faktisk havde de arkitektstuderende på kunstakademiet gjort oprør en måned før). Kritikken gik - udover på undervisningsformen - også på den manglende samfundsrelevans og ukritiske tilgang til det videnskabelige indhold. Nogle mente, at det var borgerskabets og den herskende klasses ideologi der dominerede universitetet. "Forskning for folket - ikke for profitten" var en af parolerne. På psykologistudiet betød reformen, at der var fri mulighed for at nye teorier og metoder kom på banen: antipsykiatri, humanistisk psykologi, meditation, gruppedynamik, sensitivitetstræning, gestaltterapi m.m. Og gamle teoretikere fik en renæssance: Marx, Freud, Wilhelm Reich m.fl. Ikke alle blomster var lige kønne, men faget fik en velgørende indsprøjtning og forøget diversitet. Oprøret var loyalt mod sine egne antiautoritære principper i sin udførelse, men det var rimeligt velorganiseret. Stormøderne, hvor alle studerende kunne deltage, overtog fagrådets rolle og mere end det. Her lagdes strategien, udpegedes repræsentanter og nedsattes arbejdsgrupper. De fleste grupper bestod af alle de folk, der meldte sig til. Således også sekretariatet, der havde til opgave at koordinere aktiviteterne, såsom at indhente og udsende informationer, indkalde til møder og valg m.v. Sekretariatet administrerede også lokalerne, som vi havde fået tilsagn om under forhandlingerne med universitetet. I Fiolstræde 26 var der duplikator, skrivemaskine og øvrige faciliteter til rådighed for det organisatoriske arbejde. Der var mange aktiviteter, der skulle koordineres, og sekretariatet påtog sig nu opgaven med at starte en avis, som kunne formidle studiepolitiske såvel som fagpsykologiske emner, samt den løbende debat.

Da Indput blev til 

1. semester er afsluttet, der er sommerferie på uni, og 2. semester starter så småt op med aktiviteter som ruskurser og andre studieaktiviteter. Vi sidder nogle stykker i sekretariatet i Fiolstræde – frivillige stud.psyk’ere beskæftiget med dagligdags opgaver. Vi snakker om de kommende opgaver – om at holde ”maskineriet i gang” og at virke efter formålet: som de studerendes informationscentral. 

Ind kommer en af de ældre studerende fra 2. del – Ole Leimand – der siger, at han har fået en lige så god som indlysende ide: at vi burde lave et blad til de psykologistuderende, som samlede alle opslag, referater og diskussionsindlæg. Ole var lige kommet tilbage for et ophold i Århus og fandt studieforhold som var forvirrende og med manglende overblik. Et blad ville være det værktøj, der vil give os alle et overblik: hvad sker der – hvem underviser hvor og hvornår? Hvad sker der i Studienævnet, på studentermøder – kort og godt et blad, der udkom hver uge til alle på studiet. Der tygges på ideen, og vi bliver grebet af den. Vi ser mulighederne. At nå langt ud til både lærerstaben, de studerende og ledelse. Men kunne vi magte det, og ville der være opbakning? Der tygges på ideen, og vi bliver grebet af den. Vi ser mulighederne. At nå langt ud til både lærerstaben, de studerende og ledelse. Men kunne vi magte det, og ville der være opbakning? Husk på. Dengang levede vi ikke i den digitale verden – ingen mobiler, ingen Facebook eller Instagram, ingen mail! Og for den sags skyld ingen computere! Det skulle vise sig, der var stor opbakning allerede helt fra starten. Det første nummer af Indput blev super godt modtaget. Det så dagens lys den 27. oktober 1969. 

 
Screenshot 2019-05-15 at 18.28.08.png

Begyndelsen var naturligvis noget famlende, hvad skulle det hedde, hvordan kunne vi få det lavet og hvem skulle lave det? 

Navnet kom egentlig ret hurtigt til os. Det skulle hedde input, men så kom ideen med at indsætte et D, og navnet blev hermed et inspirerende pust, som har levet lige siden. Allerede i den første udgave fik bladet navnet Indput – genialt. 
Og endnu mere genialt blev det, da Esben Bak kom ind i lokalerne med en ide – et layout – hvormed Indput fik sit udødelige design, og det skete allerede i den tredje udgave. 

Screenshot 2019-05-15 at 18.32.04.png

1996 2019


Teknikken kneb det med i starten, de første to numre blev fremstillet med stencilbrænder og duplikator, men hurtigt blev der økonomi til at gå i byen og finde en offsettrykker, som var villig til uge efter uge at trykke vores blad. 

Arbejdsstyrken var udelukkende frivillige studerende, som troligt mødte op hver onsdag/torsdag. Hurtigt fik redaktionen en fast stab af illustratorer, der løbende leverede tegninger til bladet. For eksempel nedenstående 3 forsider (ud af i alt seks), der alle er inspireret af digteren, revyforfatteren og psykologen Jesper Jensens beskrivelse af psykologens forskellige roller i samfundet: Ghettobestyreren, Lakajen, Klunseren, Skraldemanden, Luderen og Navlebeskueren: 

Arbejdspsykologen også kaldet  Luderen

Arbejdspsykologen også kaldet Luderen

Psykoterapeuten også kaldet  Klunseren

Psykoterapeuten også kaldet Klunseren

Skolepsykologen også kaldet  Skraldemanden

Skolepsykologen også kaldet Skraldemanden

 
En oplistning af navnene fra de første år viser både en vis stabilitet i redaktionen, idet mange navne gik igen fra gang til gang. Samtidig med at de mange navne udviser den åbenhed der lå i, at alle som havde lyst kunne komme til: 

Vibe Estrup, Irene Berri, Henning Pape, Niels Mohr, Ole Christgau, Steen Jarbøl (økonomiansvarlig), Esben Bak (tegner), Peter Graversen, Ole Leimand, Steen Tind Kristensen, Susanne Hamarså, Thomas A. Christensen, Kirsten Poulsgård (tegner), Peter Andreasen (tegner), Merete Olesen, Karin Nyberg, Annette Gundelach, Ingolf Ibus, Dorte Sørensen, Ma Lou Ringgård, Lena Rubeksen, Mogens ?, Jørgen ?, Bjørn Jacobsen, Finn Zenius, Ida Laursen, Bente Hørup, Per K. Larsen, Ole Tofte, Merete Hemmingsen, Tonny Søefeldt, Ernst Freisleben, Mei-Mei Mortensen, Steen Jørgensen, Jan Kortzen, Ove Lund – og dette er så kun de studerende, der bidrog til at producere Indput i de første 4 semestre.

Artikelbidrag kom alle steder fra. Mange kom op i lokalerne og skrev deres bidrag på de to skrivemaskiner, vi havde i lokalerne. Mens de mere officielle dagsordner og referater med tiden blev leveret renskrevet fra studieadministrationen. Ikke så længe efter overgang til offset-trykning, fik vi Avispostkontoret til at stå for distributionen. Indput blev afleveret til Avispostkontoret hver fredag, og mandag morgen kom bladet ind ad døren derhjemme.  Men der var flere formaliteter, vi ikke var opmærksom på. Så var der myndighedskrav om et fast navn som udgiver. Og så kom der en dag henvendelse fra det Kgl. Bibliotek om, at der var pligt til at aflevere et eksemplar af bladet til tidsskriftsamlingen. Endelig var der kravet om et momsregnskab. Alt sammen forhold vi ikke havde været opmærksomme på. 

Med hensyn til momsregnskabet fandt vi en udvej og oprettede bladet som en forening.  
I Indput nr. 5, den 1. december 1969, bliver foreningen deklareret således: 

 

 Kære medlem! Dette lige for at meddele dig, at du nu er registreret som medlem i ”foreningen af lærer og studerende ved psykologistudiet”. 
Foreningens eneste formål er at koordinere og informere om, hvad der sker inden for psykologistudiet. 
De 15 kr., som du har indbetalt til os, giver dig automatisk medlemsbladet INDPUT – som varetager foreningens virke.
For fremtiden tituleres du som medlem. 
 
Dette arrangement skyldes blot, at vi vil undgå en yderligere besværliggørelse af vores regnskab ved også at skulle føre momsregnskab.  
Vil du ikke være medlem af foreningen, kan du blot melde dig ud, men du kan ikke få de 15 kr. tilbage. Foreningen holder ”generalforsamling” hver onsdag kl. 11. Fiolstræde 26. Her kan ethvert medlem komme og gøre sin indflydelse gældende – evt. blive valgt til ”formand” 

 

Økonomien var som nævnt ok, men med et skrabet budget. Der blev oprettet en girokonto og for 15 kr. pr. semester modtog man bladet. Da anden årgang kom på gaden var prisen 18 kr. og først i 3. årgang var vi nødt til at hæve prisen til 25 kr. pr. semester. Oplaget kom hurtigt op på 1200 abonnenter, som var en god blanding af såvel studerende som lærere. 

For flere blev det nærmest en livsopgave at arbejde med Indput, at være med så godt som hver onsdag i redigering, samling af stof og af og til selv at skrive et indlæg til bladet. Vi var flere som desværre fik gjort dette liv til det primære, ”glemte” studiet og derfor til sidst valgte at forlade studiet til fordel for andre steder at gå hen.