Forestillinger om at blive noget, der kan blive til noget
Af Stephanie Schou, cand.psych., og Sofie Alsøe Krogsgaard, cand.psych.
SPECIALE. Unge gør sig alle mulige forestillinger om, hvad fremtiden vil bringe dem. Nogle drømmer om at blive danser for Justin Bieber, andre drømmer om at blive folkeskolelærer eller noget helt tredje, fjerde og femte. Så hvorfor ikke stille sig nysgerrig over for, hvad der mon vil ske, hvis sagsbehandlere i kommunernes jobcentre retter opmærksomhed mod at understøtte og nære de unges fremtidsdrømme og forestillinger i beskæftigelsesorienterede samtaler?
Fingeren på pulsen
Med indførelsen af kontanthjælpsreformen i 2014, implementerede kommunerne landet over en ny uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse. Det øgede fokus på, at så mange unge som muligt bringes i beskæftigelse, skaber nye vilkår og udfordringer for de mest udsatte unge. Som følge heraf opstår en overhængende risiko for, at de politiske tiltag kan medføre eksklusion frem for den tiltænkte inklusion på uddannelses- og arbejdsmarkedet. Sagsbehandlerne i kommunernes jobcentre har i samarbejde med den unge til opgave at finde den rette beskæftigelse til den unge. Vi finder i vores undersøgelse inspiration i en indsatsrelateret anbefaling, som fremhæver, at sagsbehandlere med fordel kan skærpe opmærksomheden på unges forestillinger om fremtiden, i bevægelsen mod beskæftigelse.
Et forestillingsarbejde
I specialet undersøger vi, hvordan sagsbehandlere i jobcentre kan arbejde med de unges forestillinger om fremtidig beskæftigelse, herunder hvordan sagsbehandlere kan finde ressourcer og handlingspotentialer i de unges forestillinger, selvom disse ikke umiddelbart fremstår realistiske at omsætte. Vi stiller os nysgerrige over for, hvordan den unges forestillinger kan omsættes til beskæftigelse, der både er mulig inden for samfundets rammer og samtidig imødekommer den enkeltes situation, ønsker og behov.
Mellem virkelighed og mulighed
En hypotese i specialet er, at forestillinger kan forstås som forbindelsesled mellem virkelighed og mulighed; som en nuancerende ressource og et supplement til fortællinger om fremtidsscenarier, hvormed forestillinger kan skabe en bevægelse og rettethed i den unges orientering mod fremtidig beskæftigelse. Undersøgelsen af unges forestillinger om fremtidig beskæftigelse bygger på den hypotese, at sagsbehandlere, med en narrativ tilgang til den beskæftigelsesorienterede samtale med de unge, vil kunne finde et forandringsskabende potentiale ved at undersøge de intentioner og værdier, der ligger i den unges forestillinger. Spørgsmålet bliver da, hvordan og om både tilsyneladende plausible og implausible forestillinger kan siges at have et ”omsætteligt” forandringspotentiale.
Forestillinger som udvidelse af erfaring
Med valget af forestillingsbegrebet som primært psykologisk fænomen for undersøgelsen, tilslutter vi os Zittoun & Gillespies (2016) konceptualisering af forestillinger. Denne indebærer, at forestillinger kan udfylde det endnu ukendte og transformere det til handlingsrettede ideer, som kan føre til nye handlemuligheder. Grundantagelsen i deres konceptualisering af fremtidsforestillinger er, at forestillinger muliggør en overskridelse af det umiddelbare her-og-nu, hvilket muliggør en erfaring i fremtidsscenarier, der endnu ikke er levet. Forestillingers ”afkobling” fra nuet skaber således mulighed for udforskning af alternative virkelighedsfjerne oplevelser – alternative muligheder til det kendte – hvorved forestillinger kan igangsætte en skabelsesproces for mulige problemløsninger. Sagsbehandleren og den unge indgår et samarbejde i samtalen om fremtidig beskæftigelse, hvor fælles problemløsning fordrer begge parters forestillinger om det fremtidige og endnu ukendte mål for den unge. Eftersom forestillinger altid opstår i relation til andre mennesker og objekter, får sagsbehandleren således en betydelig indvirkning på den rekursive bevægelse i den unges forestillinger.
Fra forestilling til handling
I specialet ønsker vi at skabe en bevægelse fra undersøgelse af forestillinger som mulighedsskabende, til undersøgelse af, hvordan disse forestillinger gennem fortælling kan omsættes til handling. I den narrative tilgang er forestillinger en del af fortællinger, men forestillinger fremstår i Whites udlægninger begrænset konceptualiseret både teoretisk og praktisk. Derfor kan det sociokulturelle forestillingsbegreb tilbyde et ekspliciteret fokus på forestillinger, som kan biddrage til den narrative forståelse af mulighederne, ressourcerne og potentialerne i disse. På baggrund af den teoretiske sammentænkning af den narrative tilgang og det sociokulturelle forestillingsbegreb, er forestillinger i vores undersøgelse forstået som en kreativ, produktiv del af fortællinger, hvor temaer som initiativ og social validering anses som vigtige i relation til intentionalitet og agenthed. Herved demonstrerer vi netop bevægelsen fra forestilling til handling.
Konklusion
Undersøgelsen af forestillinger om fremtiden, samt muligheden for at integrere et ekspliciteret forestillingsbegreb i den narrative tilgang, har vist, at forestillinger tilbyder en udvidelse af erfaringer. Den har vist, at forestillinger kan forstås som nuancerende og supplerende til fortællinger om fremtiden, og at forestillinger har et muligheds- og forandringsskabende potentiale. Forestillinger opstår og udvikles gennem interaktion med andre mennesker, objekter og andet kulturelt indhold, som kan virke enten fremmende eller hæmmende på forestillingen, alt efter om denne valideres eller devalueres. Vi konkluderer, at muligheden for at anvende forestillinger i jobcenterpraksis findes i forestillingers dialogiske, handlings- og forandringsskabende potentialer. Sagsbehandleren kan ved brug af narrative greb understøtte og hjælpe den unge i retning af en realiserbar og ønskværdig beskæftigelse. Dette ved anvendelse af den unges forestillinger. Både plausible og implausible forestillinger indeholder et forandringspotentiale og kan derfor have central betydning for sagsbehandlerens og den unges orientering mod at omsætte disse forestillinger til konkret beskæftigelse.